+45 3064 9000 •

PRøVEDYK I åBENT HAV Prøv At Dykke I Havet

Prøvdyk i åbent hav

Har du lyst til at prøve at være vægtløs og trække vejret under overfladen? Så book et prøvedyk, hvor du netop oplever den ro, der findes under vand med kun lyden af din vejtrækning og en vægtløs tilværelse. 

Et prøvedyk vil hjælpe dig med at finde ud af om dykning er noget for dig. Vores professionelle dykkerinstruktører vil sikre at du får prøver at dykke med udstyr og øvelser i trygge rammer. Et prøvedyk er altså en rigtig god måde at komme i gang på.

Hvis du har lyst til at opleve den danske natur under overfladen, er prøvedyk i havet måske noget for dig. Du prøver at dykke i dragt og med al dykkerudstyret på og svømmer en tur ved havbunden, hvor du oplever den danske natur, som fisk, søstjerner, krabber og andre dyr, alt efter, hvor vi afholder dykket. Der vil være 2 prøvedykkere pr. instruktør, så du vil være i meget trygge rammer. Vi har alt udstyret med ud på dykkerstedet til dig, så det eneste du skal gøre er at møde op efter aftale med os.

Vi holder prøvedykning på Amager Strandpark og ellers på de steder, hvor vi kører dykkerture. Det er altså som regel muligt at aftale prøvedykning i forbindelse med vores dykkerture. Vi anbefaler, at du bestiller det mindst en uge inden turen.

Vores priser er inkl. lån af udstyr og vi mødes bare på strandparken, så har vi det hele med til dig og du skal bare dykke og glæde dig til det. Ikke andet. 

Du lærer ikke at dykke på et prøvedyk, men du får en prøve på, om dykning måske er noget for dig. Hvis du er den forsigtige type, så anbefaler vi et prøvedyk i DGI-byen.

Vi afholder prøvedyk efter aftale fra 1 maj til 1 september på udvalgte datoer. Hvis du kunne tænke dig andre datoer eller andre steder, så send en mail til gitte@dykkergitte.dk

Glæd dig til en fantastisk oplevelse under overfladen.

 Pris kr. 799,- inkl. lån af udstyr inkl. instruktør. 

BESTILLING

Du kan tilmelde dig et prøvedyk gennem vores online tilmelding, på telefon 3064 9000 eller via email til gitte@dykkergitte.dk. Bestilling er efter først-til-mølle princippet ud fra efter betaling. Hvis du senere får brug for afbestilling/ændring af tid, skal du have købt afbestillingsforsikring. 

Tidsbestilling og tilmelding er nødvendig. Tilmelding er bindende. 

DIT NÆSTE SKRIDT

Hvis du ikke kan få nok efter prøvedykket, er du klar til at starte på begynderkurset, PADI  Open Water Diver. Din instruktør på prøvedykket vejleder dig gerne i, hvordan du kommer videre med din dykning.